På denne side kigger vi nærmere på fem soveposer der er gode bud på de bedste soveposer til 3 sæsoner. Vi har set på soveposer fra fem forskellige producenter, og i tabellen nedenfor er de sammenholdt på nogle enkelte metrikker.
Vores valg blandt disse soveposer er The North Face Gold Kazoo – simpelthen fordi det er købet hvor du får mest sovepose for pengene.
Navn | Fyld | Vægt (gr) | Længde (cm) | Pris | Køb |
---|---|---|---|---|---|
Mammut Sphere UL 3 Season | Gåsedun (95% dun/5% fjer), 800 cuin | 800 | 180 | 3.299,00 kr. | Butik |
Deuter Exosphere -4 | Fiber (Deuter Thermo ProLoft®) | 1420 | 185 | 1.549,95 kr. | Butik |
Yeti V.I.B. 600 | Crystal Down™ Gåsedun (95% dun/5% fjer), 800+ cuin | 1040 | 190 | 3.274,00 kr. | Butik |
Robens Carpathian 1400 | Fiber (MicroThermo High Loft) | 1400 | 195 | 1.099,00 kr. | Butik |
The North Face Gold Kazoo | Gåsedun (ProDown™), 650 cuin | 994 | 183 | 1.604,00 kr. | Butik |
Er det første gang du skal købe sovepose, eller er du i tvivl om hvad du skal købe kan du læse vores guide “Hvilken sovepose skal jeg vælge?“. Den giver et overblik over forskellige typer af sovepose, og forklarer dig hvad du skal være opmærksom på.
Hvis du er på udkig efter en sommersovepose kan du læse vores bud på 5 gode sommersoveposer.
Mammut Sphere UL 3 Season
Denne sovepose er et letvægts dunsovepose, der holder godt på varmen. Formen er en traditionel mumie-form, hvor den er lidt bredere på midten. Det betyder at du har mulighed for at vende dig på siden og trække knæene op – det giver bevægelsesfrihed og flere sovepositioner. Ellers er formen tilpas snæver uden at den er klaustrofobisk.
Fodenden er ekstra foret hvilket minimere risikoen for kolde fødder, og hertil er der en ekstra krave i hætten som giver mulighed for ekstra isolering omkring nakken. Selve indsnøringssystemet i hætten fungere godt, og giver en god tilpasning til hovedet.
Der er påsyet en ekstra bånd ved lynlåsen. Det betyder at den løbere nemmere og ikke så nemt sætter sig fast. Det er dog værd at bemærke at lynlåsen kun er 140 cm (ca. 4/5 af længden), hvilket er for at spare vægt – men det kan give lidt udfordringer med at kravle ud af soveposen samt at det begrænser mulighederne for at ventilere fødderne.
Soveposen leveres med en stor kompressionspose, hvilket gør at den er hurtig og nem at pakke sammen. Det overskydende plads i kompressionsposen kan med fordel bruges til lagenpose eller en pude.
Mammut Sphere UL 3 Season er en unisex model, og fås også en sommer- og vinterudgave.
Specifikationer:
- Vægt: 800 gr
- Længde: 180 cm
- Fyld: Gåsedun (95% dun/5% fjer), 800 cuin
- Komfortemperatur mænd: -7 °C
- Komfortemperatur kvinder: -1 °C
- Ekstremtemperatur: -24 °C
- Pakke volumen: 5,5 l
Deuter Exosphere -4 Regular
Deuter Exosphere er en sovepose med god bevægelsesfrihed, hvilket skyldes de elastiske syninger (Thermo Stretch Comfort™). Det giver en hel unik mulighed for at bevæge dig i sovepose, og Deuter angiver at soveposen kan strækkes op til 25% i bredden.
Det er en fibersovepose der er fyldt med Deuter Thermo ProLoft®, hvor fibrene er belagt med et tynd lag silikone. Der er indlagt ekstra fyld ved fødderne. Hertil er soveposen udformet med den specielle fodende (Ergofoot™), hvor selv overdelen af soveposen er længere i konstruktionen end fodenden. Det betyder at der er plads til fødderne, og at de kan hvilke i en afslappet stilling.
Hoved- og fodenden har Dryzones, hvorved kondens og fugt holdes ude. Lynlåsen er udstyret med en beskyttelsesflap, der forhindrer at den kører fast i stoffet. Soveposen har desuden en lille indelommer til værdigenstande og lignende.
Indsnøringsystemet omkring hovedet er to-delt hvilket er en smart lille finesse. Der er altså to snore, hvor du med den ene kan justere halvdelen under hagen – og med den anden kan du justere halvdelen rundt om hovedet. De to snore er henholdsvis én flad snor og én rund snor, hvilket betyder at det er muligt at kende forskel – selv når det er mørkt.
Generelt er Deuter Exosphere deres serie af strækbare soveposer, og de kommer i flere varianter i forhold til komfortemperaturer. Nedenstående specifikationer er for den omtalte Deuter Exosphere -4.
Specifikationer:
- Vægt: 1420 gr
- Længde: 185 cm
- Fyld: Fiber (Deuter Thermo ProLoft®)
- Komfortemperatur mænd: -4 °C
- Komfortemperatur kvinder: 2 °C
- Ekstremtemperatur: -20 °C
- Pakke volumen: 10,9 l
Yeti V.I.B. 600
Very Important Bag (V.I.B) er en serie ultralette soveposer fra tyske Yeti, og én af de mere populære er Yeti V.I.B 600. Den er fyldt med certificeret (Crystal Down™) kvalitets gåsedun med imponerede 800 cuin (fill power). Det er altså en sovepose der er megt let, og samtidig her egenskaberne til at holde dig varm.
Soveposen er elegant og enkelt. Den er udstyret med tyk beskyttelsesflap bag lynlåsen, samt en større skulderkrave ved hætten. Der er elastik i inderkraven, og samtidig mulighed for at skjule ubrugte velcrolukninger. Inderst er soveposen udstyret med en netlomme, hvor du kan opbevare værdigenstande eller tilsvarende.
Specifikationer:
- Vægt: 1040 gr
- Længde: 190 cm
- Fyld: Crystal Down™ Gåsedun (95% dun/5% fjer), 800+ cuin
- Komfortemperatur mænd: -6 °C
- Komfortemperatur kvinder: -1 °C
- Ekstremtemperatur: -23 °C
- Pakke volumen: 5,6 l
Robens Carpathian 1400
Danske Robens har udviklet denne fibersovepose der har god isoleringsevne og en konstruktion der forhindrer kuldebroer. Hættens justering er to-delt og justeres ved hjælp af to snorer. Kanten i hætten er fyldt med fiber, og slutter godt til omkring hovedet.
Fodenden er en såkaldt Shark Fin Foot Box, der er konstrueret således at der er ekstra højde i fodenden. Det betyder at du ikke unødigt presser fyldet sammen, da der er ekstra plads over fødderne.
Lynlåsen er to-vejs og har en beskyttelsesflap på bagsiden, der forhindrer at lynlåsen sætter dig fast. Hertil er der monteret en lille flip ved den nederste lynlås, så det er nemmere at få fat i lynlåsen. Soveposen er udstyret med ophængningsøjer for en nemmere opbevaring, samt en inderlomme til værdigenstande.
Robens Carpathian fås i modellerne 1000, 1400 og 1800.
Specifikationer:
- Vægt: 1400 gr
- Længde: 195 cm
- Fyld: Fiber (MicroThermo High Loft)
- Komfortemperatur mænd: -7 °C
- Komfortemperatur kvinder: -2 °C
- Ekstremtemperatur: -24 °C
- Pakke volumen: 12 l
The North Face Gold Kazoo
En dunsovepose fra North Face der er fyldt med vandafvisende dun (ProDown™). Undersiden har påført tre termiske puder (Climashield ™ Prism), der giver en ekstra isolering fra jorden under hovedet, bagdelen og fødderne.
Hætten er meget luftig og giver en god isolering omkring hovedet, mens den holder på varmen. Soveposen er lavet i meget tyndt materiale, hvor man næsten kan se dunene igennem – men trods det er det meget holdbart. Der er lille inderlomme tæt ved lynlåsen.
Lynlåsen er udformet som et lille håndtag af selvlysende gummi, der nemt kan pakkes ved under velcrolåsen ved kraven. Der medfølger både kompressions- og opbevaringspose.
Specifikationer:
- Vægt: 994 gr
- Længde: 183 cm
- Fyld: Gåsedun (ProDown™), 650 cuin
- Komfortemperatur mænd: -4 °C
- Komfortemperatur kvinder: 2 °C
- Ekstremtemperatur: -21 °C
- Pakke volumen: 6,6 l